Epoxygulvet er den flotte løsning til gulve med stor belastning
Epoxy er et yderst slidstærkt malerprodukt, der er særligt velegnet til belægninger, der er udsat for stor belastning. Med epoxybehandling får man glatte overflader, der er nemme at rengøre og dermed sikrer en høj hygiejne. Derfor anvendes epoxy blandt andet i klinikker, storkøkkener, lager, produktion og slagterier. Fordi det er så slidstærkt anvendes det også i offentlige miljøer, hvor gulve skal kunne modstå stor fysisk belastning. Derudover kan epoxy også bruges på udendørs belægninger som altaner, terrasser, flisebelægninger og beton, som vind og vejr slider hårdt på. I de senere år er man også begyndt at se epoxygulve i private hjem, hvor der kan skabes unikke og flotte løsninger, der er vedligeholdelsesfri og slidstærke.
Med vores værktøjer sikres det flotteste epoxygulv
Før en epoxybehandling efterses gulvet. Herefter fjernes den gamle belægning til fast bund. Det gøres for at sikre et endeligt resultat, der er fuldstændig solidt, glat og rengøringsvenligt. Gulvet slibes dernæst, inden det er klar til den endelige epoxybehandling. Fordi vi i Bo Palm Gulvafslibning og Gulvbelægning bruger de nyeste og bedste værktøjer, kan vi opnå et gulv, der er helt glat og ensartet. Det sikrer ikke kun et pænere resultat, men giver også et mere slidstærkt gulv.
Efter slibning og rengøring er gulvet klar til at blive malet med professionel epoxymaling. Og her er mulighederne mange. Med epoxybehandling er der stor kreativ frihed – du kan vælge mellem gulve med glans eller som er helt matte og du kan vælge mellem adskillelige farver.
Flere års erfaring og ekspertise indenfor epoxybehandlede gulve
Vælger du Bo Palm Gulvafslibning og Gulvbelægning er du sikker på, at du får en professionel løsning. Vi har flere års erfaring og opbygget ekspertise inden for epoxybehandling. Hos os vægter vi sikkerheden for både kunder og medarbejdere meget højt og vi udfører alle vores epoxygulve ud fra de gældende miljøkrav og regler og med de nyeste værktøjer og maskiner.