Sæbebehandling af gulve

Sæbebehandling af gulve er en populær løsning, der både er nem at vedligeholde, har et flot og mat udtryk samt giver et holdbart resultat.

Sæbebehandlede gulve giver et råt og naturligt look

En sæbebehandling er et godt valg, hvis man ønsker at bevare træets naturlige udtryk. Sæbebehandlingen fungerer ved, at sæben trænger ind i træets årer og skaber en barriere mod skidt og snavs. Når gulvet bliver beskidt eller skadet, vil sæben fungere som et skjold, der let kan vedligeholdes ved at indarbejde et nyt sæbelag. Lige som med en oliebehandling, er en sæbebehandling faktisk baseret på naturligt fedt – det er fedtet, der beskytter træet og skaber en barriere mod snavs.

Hvornår er en sæbebehandling passende?

En sæbebehandling giver en blød overflade på dit gulv. Det betyder at det kræver mere vedligehold end eksempelvis et lakeret gulv. Til gengæld er vedligeholdelsen let, og hvis der kommer hakker og mærker i gulvet kan det ofte løses med en ny omgang sæbebehandling. Dette er ikke tilfældet med et lakeret gulv, hvor det typisk kræves at der slibes påny, hvis der kommer hakker og mærker.

Sæbebehandlinger egner sig til både mørkt og lyst træ, og efter den indledende behandling er det let at vedligeholde. Et velholdt sæbebehandlet gulv holder i mange år. Vi anbefaler typisk sæbebehandlinger i private hjem, da niveauet af vedligeholdelse egner sig godt hertil.

Vælg den rigtige sæbebehandling

Når man skal sæbebehandle et gulv, kan man vælge mellem natursæbe og hvidpigmenteret sæbe. Natursæbe fremhæver trægulvets naturlige udseende og årefortegninger. Hvidpigmenteret sæbe lyser gulvet og dæmper årefortegningerne. Vi anbefaler altid at du vælger en sæbebehandling af høj kvalitet: Dels giver det et ensartet resultat, og dels har sæbebehandlinger af høj kvalitet et højere indhold af fedt, der giver den bedste barriere.

Vi kan guide dig i sæbebehandlede gulve

Hvis du overvejer at få sæbebehandlet dit eksisterende gulv, eller ønsker et nyt gulv med sæbebehandling, er du kommet til de rette. Hos Bo Palm Gulvafslibning og Gulvbelægning har vi over 30 års erfaring med trægulve, og vi vil gerne hjælpe dig med dit næste gulvprojekt. Du kan altid kontakte os for et uforpligtende tilbud. Vi vil også gerne kigge forbi, og vurdere opgaven sammen med dig, så vi sikrer at du får den højeste kvalitet og den bedste pris.